Ismail Kadare, ikonet for albansk litteratur

Ismail Kadare var en af de mest fremtrædende forfattere i det 20. og 21. århundrede, som efterlod sig en litterær arv, der har påvirket både albansk litteratur og verdenslitteraturen. Den betydelige indflydelse, han havde gennem sine ord, bidrog til de udgivne værker, vi kan beundre i dag.

Kadare blev født den 28. januar 1936 i Gjirokastër i Albanien og voksede op i en periode med politisk uro. Hans hjemby, der er kendt for sin osmanniske arkitektur, var en af de komponenter, der påvirkede hans litterære sensibilitet.

Som 13-årig opdagede Kadare Shakespeares "Macbeth", og det var sådan, hans kærlighed til litteratur blev født. Han skrev også sin første fortælling i samme alder, og et par år senere, da han kun var 18 år, udgav han sit første værk, en digtsamling med titlen "Boyish Inspirations".

Kreativitet blev kontrolleret i kommunistiske regimer. Forfattere og kunstnere stod over for mange udfordringer, når de forsøgte at udtrykke sig, og frihed var ikke den almindelige rettighed, vi kender i dag.

Kadares litterære karriere begyndte for alvor i 1960'erne, da Albanien var undertrykt af Enver Hoxhas kommunistiske regime. Regeringen censurerede strengt kunstneriske udtryk og krævede, at al litteratur rettede sig efter principperne i den socialistiske realisme.

Det har mildest talt været en mørk tid med restriktioner og kontrol.

Men på trods af disse restriktioner lykkedes det Kadare at "overleve" censuren med stor dygtighed. Hans første roman, "The General of the Dead Army" (1963), var en subtil, men stærk kritik af krigen og dens eftervirkninger. Dette værk og mange andre, der fulgte, gav Kadare mulighed for at "dække" sin uenighed med allegorier og metaforer og kritisere regimet, mens han undgik direkte konfrontation.

Denne sjældne evne til at bruge fortællinger til at udtrykke og reflektere over vigtige systemspørgsmål blev en del af hans stil.

Kadares værker udtrykker ofte kompleksiteten i albansk identitet, historie og den menneskelige tilstand. "Chronicle in Stone" (1971), en semi-selvbiografisk roman, beskriver livet i Gjirokastër under Anden Verdenskrig gennem en ung drengs øjne. Denne roman er, ligesom mange af hans andre, gennemsyret af en følelse af sted og en dyb forbindelse til albansk kultur og historie.

Et af hans mest kendte værker, "Broken April" (1978), afspejler den albanske kodeks for kanun og praksis med blodfejder. Gennem denne roman kaster Kadare lys over de skikke, der har formet det albanske samfund, og den giver læserne et vindue ind til en verden, der både er fremmed og dybt velkendt i sin udforskning af den menneskelige natur.

Livet har aldrig været enkelt for en forfatter, der lever under et undertrykkende regime. Kadare var udsat for konstant kontrol og den evige trussel om forfølgelse. På trods af dette forblev han loyal og engageret i sit arbejde og sit land.

I 1990, da det kommunistiske regime begyndte at smuldre, søgte Kadare politisk asyl i Frankrig. Det gav ham større frihed til at skrive og tale imod de uretfærdigheder, han havde været vidne til.

Kadares litterære evner gik ikke ubemærket hen uden for Albaniens grænser. Hans værker blev oversat til adskillige sprog. Han har fået en global læserskare og adskillige anerkendelser. I 2005 blev han tildelt den første Man Booker International Prize. Denne hæder cementerede hans status som en af de førende forfattere i sin generation.

Kadares arbejde vil altid leve med os

Kadares liv og værk har vist litteraturens sande farver under kommunismen. De er kollideret med den "moderne" læsers virkelighed, forfatteren, der aldrig har levet i kommunismen, og alt, hvad der står tilbage, er evnen til at visualisere, hvad forfatterens perspektiv handler om. Og på trods af alt dette har Kadares ord været stærke nok til at overføre litteraturens kraft til at udfordre, inspirere og holde ud.

En god forfatter dør aldrig.

Kadares historier, der er dybt forbundet med den albanske ånd og livsstil, men alligevel universelle i deres essens, er de stykker, der altid vil leve og tale hans stemme for kommende generationer.