Livet i Albanien: Kærlighed til landet og engagement i dyrevelfærd

Barbara Oberhauser blev betaget af det lyse og imødekommende samfund i Albanien under en rejse i 2011. Hun omfavnede landets kultur og dedikerede sig til at gøre en positiv forskel, især inden for dyrevelfærd. Hendes rejse giver et friskt, lidenskabeligt perspektiv på livet i Albanien.

Barbara er 60 år gammel og kommer oprindeligt fra Kitzbühel Tirol i Østrig. Motiveret af sin kærlighed til det nyfundne land blev Barbara aktivt involveret i lokalsamfundet og talte for bedre behandling af dyr. Hendes arbejde har øget bevidstheden om dyrevelfærd og bidraget til at skabe stærkere forbindelser mellem lokale og udlændinge.

Følg med, når vi udforsker Barbaras rejse i Albanien.

Et tilfældigt møde med Albanien

I 2011 ændrede en uplanlagt omvej gennem Albanien hendes liv. 

"Jeg var på vej tilbage til Østrig fra Grækenland og besluttede at køre gennem Albanien. Fra det øjeblik, jeg kom ind, blev jeg forbløffet over folks venlighed og landets skønhed. Alt, hvad jeg havde hørt om Albanien, var så negativt, men jeg oplevede det stik modsatte. Det er et vidunderligt sted, og sameksistensen af forskellige religioner her er virkelig inspirerende."

En familieforbindelse i Karpen

I årenes løb er hendes bånd til Albanien blevet dybere, især gennem hendes forhold til Peposhi-familien, som driver campingpladsen Pa Emer i Karpen syd for Durrës. 

"De er blevet mit hjerte her. Deres venlighed og gæstfrihed afspejler det bedste ved Albanien. At bo hos dem har fået mig til at føle mig som en del af familien."

Leveomkostninger: Dengang og nu

Da hun først begyndte at besøge Albanien, var leveomkostningerne bemærkelsesværdigt lave. 

"Det plejede at være meget billigt for europæere. Nu er priserne steget, især i den sydlige del, som er blevet mere turistet og kommercialiseret. Den nordlige del er dog stadig autentisk. Alt i alt er det stadig overkommeligt for os, men forandringerne er mærkbare."

Selv om priserne er steget, Udlændinge i Albanien synes stadig, at det er relativt billigt og kan nyde et behageligt og fredeligt liv.

Omfavnelse af traditioner og sameksistens

Tilpasningen til det albanske liv har været en naturlig proces. Hun beundrer Albaniens mangfoldige landskab og dets accepterende samfund, siger hun, 

"Jeg har altid sat pris på TraditionerOg Albanien har så mange smukke. Det, jeg elsker mest, er, hvor åbent og fredeligt forskellige religioner lever side om side her. Det er noget, man ikke ser mange steder. For mig er det en del af det, der gør det så specielt at bo her."

Øget opmærksomhed på herreløse dyr

Hendes passion for Albanien strækker sig til dyrene, især de utallige herreløse dyr. 

"Der er ingen statslig støtte til dyrevelfærd her. Det er hjerteskærende." 

Samarbejde med organisationer som JETA dyr og menneskeHer skaber hun opmærksomhed om den barske virkelighed, som herreløse hunde og katte lever under. 

"Hunde bliver mest set som vagtdyr, lænket eller i bur, og katte er endnu mindre værdsat. Den eneste støtte kommer fra private grupper og donationer."

Opbygning af fællesskab og handling

På trods af disse udfordringer er hun stadig håbefuld og aktiv. 

"De sociale medier har været et fantastisk redskab til at komme i kontakt med andre, der bekymrer sig om dyr. Udlændinge og turister kan også hjælpe ved at sætte foderstationer op, donere eller dele deres oplevelser online. Selv små handlinger kan gøre en stor forskel."

Kulturelle forskelle og tilpasning med respekt

På spørgsmålet om, hvordan man tilpasser sig den albanske kultur, reflekterer hun over vigtigheden af at forstå. 

"Tingene fungerer ikke på samme måde som i Europa, og det er okay. Man skal acceptere Albanien, som det er, et frit land med sine egne regler og sin egen måde at leve på. Nøglen er ikke at belære folk, men at omfavne deres kultur."

Råd til nyankomne

Til alle, der overvejer at flytte til Albanien, er hendes råd klart. 

"Se ikke kun på solsiden af livet her. Lær hverdagens virkelighed at kende, udfordringerne og forskellene. Vær åben over for nye oplevelser, respekter traditionerne, og forstå, at livet her måske ikke kører lige så glat som i Europa. Men hvis du er åben, vil du blive forelsket i dette sted."

På vej mod forandring

På trods af de problemer, Albanien står over for, især inden for dyrevelfærd, tror hun på, at forandring er mulig. 

"Den yngre generation giver mig håb. Med fremkomsten af sociale medier og mere eksponering for omverdenen vokser bevidstheden. Mit håb er, at Albanien en dag vil udvikle systemer til at beskytte sine dyr og bevare sin unikke livsstil."

Hendes historie er en historie om kærlighed, handling og håb, et vidnesbyrd om Albaniens skønhed og den forskel, en person kan gøre på et sted, de kalder deres hjem.